Præstegårdsbakkerne

Natur

Præstegårdsbakkerne blev fredet i 2013. Det skete i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Bjergby-Mygdal menighedsråd og DN.

Formål:

-at sikre det værdifulde istidslandskab som et stort, åbent og sammenhængende græsningslandskab med spredt bevoksning af lysåben skov, herunder give mulighed for naturgenopretning og naturpleje. -at sikre og forbedre adgangen og de rekreative kvaliteter. -at bevare og forbedre levemulighederne for planter og dyr.

Naturpleje:
Et fredet område skal have en plejeplan. I plejeplanen er der fokus på at sikre/øge kvaliteten af det lysåbne overdrev og øge dynamikken i skoven.
Se plejeplan fra dec. 2018, klik her!

Uddrag fra plejeplan 2018:

-Passende afgræsning -Ryde nåletræer og ahorn -Sikre enebærkrat og fjerne gyvel -Undgå drænvand fra omgivelser -Fjerne sø og genetablere kildevæld

Geologi:
Landskabskort der viser Præstegårdsbakkerne (gult kryds) beliggende på sydsiden af det randmoræne bakkelandskab, som blev dannet under sidste istid.

Efter istiden bredte skoven sig med lind, hassel, birk, eg og el. For 5000 år siden ankom de første bønder. De brændte skoven af for at få marker til græs og korndyrkning. Bøgen indvandrede for ca. 2000 år siden. I 1800-tallet var jorden blevt overgræsset og udpint. Der kom lyng og enebær.Det er dette kulturlandskab, som fredningen prøver at bevare.

Planter:
Der er registreret 137 arter af højere planter(2019). Planterne bruges til at vurdere områdets naturtilstand. På området findes mange fine karakterplanter bl.a. orkideerne Vendsyssel gøgeurt, Skov-gøgelilje og Bakke-gøgelilje samt Plettet gøgeurt.

Insekter:
Der en god insektbestand på området. Der er en del sjældne arter, som især er tilknyttet overdrevene og den lysåbne natur. Det er bl.a. sommerfuglene Okkergul pletvinge, som er talrig her, Grøn køllesværmer samt Seksplettet køllesværmer. Der er registreret 209 arter af natsværmere. Der er registreret 70 billearter (2019)

Sø og kildevæld:
Søen er en kunstig anlagt, den blev opdæmmet i 1992. Den var tiltænkt undervisningsbrug. Man lavede en dæmning for at opstemme det meget vandrige kildevæld. Søen er blevet meget næringsrig og er under tilgroning. I dag har den ikke nogen stor naturværdi. Der er planer om at fjerne søen og få genskabt den dynamiske natur omkring kildevældet.

Enebærkrat og gyvel:
Gyvel breder sig flere steder i skovbrynene og bortskygger overdrevsvegetationen og udkonkurrerer enebærene. Desuden fikserer den frit kvælstof hvorved den bidrager til næringsstofberigelse. Dele af skovene hvor der er bøg, har været drevet som stævningsskov, og det er grunden til at de i dag fremtræder som "troldeskov"

Svampe:
I Præstegårdsbakkerne er der registreret 56 forskellige svampearter, heraf 30 arter af svampen vokshatte. Lokaliteten er kendt som en af landets bedste lokaliteter for vokshatte. Disse farverige svampe er knyttet til de lysåbne overdrevsarealer. Derfor er naturpleje ved afgræsning vigtig.